Ifølge en rapport fra Federal Reserve fra 2023 har amerikanske banker næsten 18 billioner dollars i kommercielle bankindskud fra virksomheder og enkeltpersoner, herunder checkindskud, opsparingsindskud og tidsindskud. Disse indskud driver store dele af verdensøkonomien – de finansierer banklån og andre finansielle tjenester, driver forbrugernes forbrug og driver handel. Der er dog stadig behov for innovationer for at forsyne denne form for penge med de nyeste fintech-fremskridt.

For at få det til at ske, eksperimenterer banker med det, der kaldes tokeniserede indlån, som kræver udstedelse af et token på en blockchain, der repræsenterer et indlån i bankens egen hovedbog. Ved at gøre dette håber bankerne at fremskynde afviklingen af transaktioner og muliggøre programmerbare betalinger, hvor penge kun kan udbetales, når visse kriterier er opfyldt.

Stablecoins, der er bakket op af fiat-valuta i forholdet 1:1, har vundet frem, ikke kun drevet af handelsaktivitet, men også af voksende anvendelsesscenarier såsom pengeoverførsler og business-to-business-betalinger. I skrivende stund er der stablecoins i omløb til en værdi af omkring 200 milliarder dollars i amerikanske dollars. Stablecoins kræver, selvom de kræver en kapitalbinding, bevæger sig i realtid og muliggør programmerbare betalinger. Klarere reguleringsrammer vil gøre stablecoins mere sikre og tiltrække flere deltagere og udstedere. 

Jeg tror, at vi vil bevæge os mod en verden, hvor både tokeniserede kommercielle bankindskud og stablecoins sameksisterer, hvor transaktioner som køb af tokeniserede aktiver starter med tokeniserede penge på bankkonti og afvikles via stablecoins. 

USA's mere kryptokritiske holdning blev vendt på hovedet med indsættelsen af præsident Trump, der har svoret at blive den første "kryptopræsident". Det er værd at bemærke, at Securities and Exchange Commission på Trumps anden hele dag lancerede en krypto-taskforce til at udvikle sin egen reguleringsramme, ledet af SEC-kommissær Hester Peirce, og to dage senere udstedte præsidenten en bekendtgørelse om digitale aktiver , der oprettede en arbejdsgruppe af centrale reguleringsagenturer til at anbefale klarere politikker, hvor der er behov for nye love. 

I mellemtiden trådte Den Europæiske Unions forordning om markederne for kryptoaktiver i kraft den 30. december, hvilket gjorde EU til den første større jurisdiktion, der etablerede et omfattende regelsæt for krypto. Det giver finansielle institutioner langt mere klarhed over, hvordan tilsynsmyndigheder ser på digitale aktiver og valutaer, og hvad en virksomhed skal gøre, for eksempel for at udstede en stablecoin. Det har allerede opmuntret mere traditionelle aktører til at handle. Det er sikkert at sige, at der vil komme mere – om ikke krystalklar – klarhed fra lovgivere og regulatorer i 2025. Måske mere en bøn end en forudsigelse: Mere klarhed om både kryptoregler og hvordan banker kan deltage i det offentlige blockchain-system vil tilskynde til mere eksperimentering med blockchainen, hvilket giver innovation mulighed for at blomstre, samtidig med at de ondsindede aktører holdes på afstand.

For blot få år siden undersøgte mange af verdens centralbanker muligheden for at udstede deres egne valutaer i digital form. I dag har flere og flere centralbanker konkluderet, at den private sektor er god til at innovere på egen hånd, og at digitale centralbankvalutaer rettet mod den brede offentlighed ikke behøver at være en høj prioritet. Faktisk forbyder et andet element i Trumps bekendtgørelse om digitale aktiver udvikling og udstedelse af CBDC'er og kalder dem en trussel mod det finansielle systems stabilitet.  

I 2025 forventer jeg, at flere centralbanker vil følge denne tendens og bevæge sig væk fra forbrugerfokuserede CBDC'er, kendt som "detail"-CBDC'er. Men de vil fortsætte med at forfølge digitale aktiver rettet mod banksektoren og andre finansielle institutioner, også kendt som "engros"-CBDC'er. Disse CBDC'er kan fundamentalt øge institutionelle afviklingskapaciteter og muliggøre hurtigere kapitalbevægelser på tværs af jurisdiktioner.