Skip to main content
Bæredygtighed

19. november 2024

   

Snakker om affald: Sådan rydder en dansk by op, kop for kop

   

Aarhus afprøver et pilotprojekt med et pantprogram for genanvendelige drikkekopper, der er det første af sin slags, hvor folk får deres pant returneret med et tryk på tasten.

Sophie Hares

Bidragyder

Hver weekend, når folk snubler hjem fra fyldte barer og klubber i Aarhus, Danmarks næststørste by, efterlader de et rodet spor af kopper, burgerpapir og pizzaæsker, som tilstopper tagrender og driver ud i vandløb.

Det er et dyrt problem for den vikingegrundlagde kystby, som har ledt efter opfindsomme måder at eliminere det takeaway-affald, som den beregner er ansvarlig for næsten halvdelen af affaldet på gaderne.

Derfor har kommunen siden januar testet et innovativt pantsystem for genanvendelige drikkebægre, verdens første system af sin slags, som de håber vil udrydde de millioner af engangsbægre, som byens baristaer uddeler hvert år.

Nu kan folk, hver gang de bestiller deres flat white med sig, betale 5 kroner (70 cent) i depositum for en plastikkop med låg og et blåt "GENBRUGELIGT"-logo. Efter deres koffeindos kan de tømme deres brugte kop i en af 27 maskiner, der er spredt rundt om i byen, for at få den rengjort og omfordelt, og de skal blot holde deres telefon eller kort mod maskinen for at få deres pant tilbage.

"Vores vision er en by uden skraldespande," siger Simon Smedegaard Rossau, Aarhus' projektleder for cirkulære systemer. "Det handler om at vende sine tanker lidt og være ambitiøs."

Indtil videre i år har introduktionen af omkring 630.000 GENBRUGELIGE kopper reduceret byens affald med omkring 10 tons, og forsøget er populært blandt offentligheden såvel som mange små detailhandlere, der kæmpede med at finde måder at reducere engangsprodukter på. Dernæst planlægger Aarhus at afprøve genanvendelige kasser til sushi, burgere og salater.

Konsekvenserne af Aarhus' pilotprojekt rækker langt ud over bygrænsen. Takeaway-poser, bestik, drikkebeholdere og indpakning dominerer nu affald i vandveje verden over og har tilstoppet lossepladser i nogle byer. Som et svar har mange regeringer forbudt visse engangsplasttyper, herunder poser og tallerkener. Mens mange kommuner kæmper med deres affaldskriser, følger byledere i lande fra Japan til Brasilien nøje den danske by for at beslutte, om de også skal følge trop med genbrugsprogrammer.

Disse lokalsamfund er meget bevidste om, at genanvendelig emballage ikke vil vinde frem, medmindre forretningsmodellen bliver økonomisk levedygtig. Omkostningerne til indsamling, desinfektion, kvalitetsinspektioner og omdistribution gør det vanskeligt at underbyde prisen på engangsprodukter (cirka kun 15 cent for hver engangskop) og skalere programmet, hvilket kan hjælpe byer med at reducere deres emissioner samt affaldshåndteringsregninger.

Derfor er der behov for politikker, der skaber betingelserne og incitamenterne til at omstille sig til veldesignede genbrugssystemer og dermed frigøre deres fulde miljømæssige og økonomiske potentiale, siger Geir Saether, senior vicepræsident for cirkulær økonomi hos TOMRA Systems, den norske bæredygtige teknologivirksomhed, der indgik partnerskab med Aarhus for at afprøve GENBRUGELIGE beholdere.

TOMRA var i stand til at tilpasse sine eksisterende flaske- og reversautomater til at rumme kaffe- og drikkekopper. For forbrugere, der vælger den mere bæredygtige genbrugsmulighed, lægges 5-kroners pantpenge til produktkøbet. Panten er et effektivt incitament for forbrugerne til at returnere emballagen, hvilket sikrer høje indsamlingsrater, siger Saether.

For at opfordre folk til at gøre en ekstra indsats for at genbruge, forsøgte de at gøre processen så smertefri som muligt ved at installere returmaskiner på travle steder cirka hver 500 meter i pilotområdet, hvor 50.000 mennesker bor.

Integrationen af de kontantløse indbetalingsbetalinger, der tilbydes af Mastercard Move, virksomhedens næsten realtidsbetalingsplatform, der giver folk mulighed for sikkert at sende og modtage penge via både kort og konti over hele verden, har vist sig at være nøglen til at skabe en langt mere problemfri oplevelse for forbrugerne i stedet for at bede dem om at bruge klodsede apps, hver gang de tager en kop kaffe.

"En løsning baseret på genanvendelig emballage er ikke lige så praktisk som en løsning baseret på engangsemballage, så i det mindste bør vi minimere ulempefaktoren," siger Saether.

Saether fremhæver Lissabons forbud mod plastikkopper og Dubais beslutning om at forbyde al engangsplastemballage og siger, at foranstaltninger som afgifter eller restriktioner på engangsprodukter vil tilskynde til en stærkere udbredelse af genanvendelige systemer. Det er en overvejelse, der kan afgøre, om lande eller byer vælger at indføre bredere politikker for at fremme brugen af lignende bæredygtige alternativer.

Næsten et år inde i forsøget siger Rossau, at han ser mindre affald omkring Aarhus, da 88% af kopperne nu bliver returneret og genbrugt.

Hvis det treårige forsøg fungerer i en kompakt by som Aarhus, kan det skaleres op til tætbefolkede byer som New York, hvis de kan finde steder at installere de tusindvis af returautomater, de ville have brug for.

"Vi er nødt til at træffe et modent valg og sige, at vi er nødt til at tage lidt plads hist og her for at minimere den voksende affaldskrise, vi ser i alle byer," siger Rossau. "Hvis du er embedsmand i byen, skal du spørge dig selv: 'Hvor skal vi lægge alt det affald, der flyder over på vores gader?'"

Relaterede historier

Hvordan man håndterer overgangen til mere bæredygtigt forbrug og produktion

Af Malin Berge

kvinde, der holder sin hat, vendt mod en solnedgang