Skip to main content

Bæredygtighed

24. juni 2024

 

Hvordan Indekset for Bæredygtigt Forbrug viser, at vi kan gøre en forskel

Vi ved, hvordan vi kan reducere vores påvirkning. Indekset viser, hvilke trin der kan maksimere effekten af bæredygtige valg.

Malin Berge

Senior vicepræsident,

Lab for bæredygtighedsinnovation,

Mastercard

Mathias Wikström

Administrerende direktør, Doconomy

Uanset om vi booker flyrejser eller genbruger vores affald, er de fleste af os bredt bevidste om klimapåvirkningen af vores livsstil. Vi ved, at en langdistancerejse til udlandet har en alvorlig indvirkning på vores CO2-aftryk. Og vi håber, at det vil gøre en forskel for planetens sundhed at adskille forskellige typer plastik omhyggeligt, inden de genbruges.

Det kan være svært at måle, hvilken effekt vores handlinger har på miljøet. I løbet af vores hverdag har næsten alt, hvad vi gør, en eller anden form for konsekvens for klimaet, lige fra at tænde for bruseren til at rejse på arbejde til at købe en kop kaffe.

I sidste ende stammer to tredjedele af de globale drivhusgasemissioner fra vores livsstilsvalg. Selvom forbrugerne måske er fristet til at vente på, at industrien og tilsynsmyndighederne løser miljøpåvirkningen af virksomhedernes forsyningskæder, er disse emissioner tæt forbundet med forbrugernes efterspørgsel. Hvis samfundet skal nå vores globale dekarboniseringsmål, skal forandringer omfatte individuelle handlinger.

Og livsstilsændringer kan gøre en forskel i at reducere CO2-udledningen, ifølge FN's klimapanel, en gruppe internationale forskere samlet af FN. I en rapport fra 2022 peger den på sociokulturelle og personlige forbrugsændringer som centrale drivkræfter for afbødning af klimapåvirkningen, hvilket bidrager til at modvirke stigningen i de globale temperaturer og opfylde internationale forpligtelser i henhold til Parisaftalen. At gøre det lettere for folk at bruge renere transportformer eller spise mere plantebaseret mad kan for eksempel reducere de globale drivhusgasemissioner med 40 % til 70 % inden 2050.

Men hvor skal vi begynde at foretage de nødvendige forandringer, som vores planet så desperat har brug for? Et værktøj, der kan hjælpe med at kortlægge potentielle ændringer med stor indflydelse, er Sustainable Consumption Index, som er udviklet af Mastercard og Doconomy, en førende fintech-virksomhed med fokus på effekt, der tilbyder banker innovative værktøjer til at fremme klimaindsatsen og den økonomiske velvære. Indekset bruger datadrevne indsigter til at hjælpe enkeltpersoner og beslutningstagere i erhvervslivet og regeringen med at vurdere og implementere indsatser for at reducere CO2-udledning.

Ved at kombinere Mastercards forbrugsdata med Doconomys Åland-indeks over estimerede CO2-påvirkninger af transaktioner har det skabt et kvantitativt mål for Sveriges samlede forbrugernes CO2-fodaftryk – hvilket f.eks. viser, at emissionerne fra udgifter til flyrejser og brændstof ikke falder så hurtigt som udgifterne fra detailhandel.

Indekset bruger derefter interaktive simuleringer til at modellere befolkningsdækkende skift til lavemissionsforbrug – hvad virkningen af at købe flere brugte varer eller spise mindre kød ville være – og sammenligne det med de nuværende emissionsniveauer. Beslutningstagere kan bruge modellerne fra Sustainable Consumption Index til at få et mere holistisk overblik over emissionspåvirkningen af forbrugernes købsbeslutninger, hvilket gør dem i stand til at maksimere effekten, når de designer produkter og politikker, der understøtter og incitamenterer til skift i retning af mere bæredygtige valg.

"Når vi kan inspirere, informere og give forbrugerne mulighed for at træffe beslutninger, vil vi for alvor begynde at foretage de forandringer, som vores planet så desperat har brug for."

Malin Berge and Mathias Wikström

Indekset for bæredygtigt forbrug blev udviklet med den forståelse, at enhver reel forandring skal overvinde tre centrale udfordringer blandt forbrugerne, for at den kan vinde frem.

Den første er mangel på inspiration. Med den eksistentielle trussel fra klimaforandringer er det let at bukke under for en følelse af fatalisme. Vores klimaforandringer forårsager allerede hungersnød, oversvømmelser og brande, hvor millioner af mennesker bliver berørt hvert år, ofte dem i de mest sårbare samfund. Men selvom vi har sympati med og hjælper dem, der allerede er berørt, kan vi ikke tillade os selv at tro, at dette er det eneste mulige udfald. I stedet for dysterhed og dysterhed kan en følelse af håb og optimisme forstærke budskabet om, at de beslutninger, forbrugerne træffer, gør en forskel, og at vores fremtid ikke allerede er afgjort.

Det andet er mangel på information. Forbrugerne skal vide, hvilke beslutninger de træffer, der vil have den største indflydelse. Klimakendskabet skal udvides, så vi alle er mere bevidste om virkningen af vores valg, og vi er bedre informerede til at træffe mere bæredygtige beslutninger. Politikere kan også drage fordel af at have denne læsefærdighed i centrum.

Indekset er et udgangspunkt for at levere denne type information, spore forbrug i forhold til CO2-forpligtelser, gøre resultaterne af vores individuelle valg mere gennemsigtige og fremme støtte til mere effektive politikker. Selvom der ligger en enorm mængde magt i at indsamle og analysere data, arbejder vi i sidste ende med bakspejlet i pejlemærkets lys og ser på, hvad der er sket, for at kunne træffe informerede beslutninger fremadrettet. For at tage det næste skridt skal vi forbedre leveringen af disse oplysninger, forudse dem, se fremad og nå ud til folk, før de bestiller deres taxa eller køber deres T-shirts. I fremtiden skal denne type data blive mere detaljerede og bredt tilgængelige for at skabe indflydelse på det daglige køb.

Den tredje udfordring er manglen på muligheder. Det er jo fint nok at inspirere folk til at foretage positive forandringer og give dem informationen til at vide, hvilken forandring der gør den største forskel. Men hvis der ikke er nogen måde at foretage disse ændringer på. så kan vores indsats omkring uddannelse resultere i yderligere pessimisme. Med den teknologi og de data, vi har til rådighed, kan vi for eksempel gøre lavemissionsmuligheder fra rejser til detailhandel mere tilgængelige, intuitive og problemfrie. Jo flere alternativer vi kan vise og proaktivt tilbyde, jo lettere bliver det at træffe det valg.

Når vi kan inspirere, informere og give forbrugerne mulighed for at træffe beslutninger, vil vi for alvor begynde at foretage de forandringer, som vores planet så desperat har brug for.