Skip to main content

Chief Financial Officer

Ling Hai

Ling Hai er Chief Financial Officer hos Mastercard og medlem af virksomhedens Executive Leadership Team og Management Committee, hvor han fører tilsyn med koncernøkonomiske funktioner, herunder regnskab, revision, virksomhedsstrategi, controller-funktioner, M&A, investor relations, finansiel planlægning og analyse på tværs af forretningsenheder og regional økonomi, finansafdeling og skat.

Med mere end tre årtiers erfaring inden for finansielle tjenesteydelser, strategisk rådgivning og forretningsdrift bringer Ling Hai et globalt perspektiv, der er formet af lederroller verden over.

Siden han kom til Mastercard i 2010, har han spillet en central rolle i virksomhedens internationale vækst og transformation, senest som President for Asien og Stillehavsområdet, Europa, Mellemøsten og Afrika. I denne rolle og i tidligere lederstillinger, herunder som Co-President for International Markets, Co-President for Asien og Stillehavsområdet, President for Enterprise Partnerships og Division President for Greater China, har han stået i spidsen for strategi, salg, forretningsudvikling, produktstyring samt samarbejde med kunder og tilsynsmyndigheder på tværs af mere end 150 markeder.

Tidligere i sin karriere havde Ling Hai ledende stillinger hos Bank of America og HSBC og arbejdede som managementkonsulent hos Booz Allen Hamilton og A.T. Kearney.

Han har desuden omfattende erfaring fra bestyrelsesarbejde og rådgivning. Ling Hai er bestyrelsesformand for Wan Shi Wang Lian Network Technology (Kina), uafhængigt bestyrelsesmedlem hos Manulife (Canada) og seniorrådgiver for HongShan (Hongkong). Hans tidligere virke omfatter Cuscal, National Committee on U.S.-China Relations og College of Saint Rose i New York, hvor han har siddet i bestyrelsen.

Ling Hai er uddannet fra College of Saint Rose i New York og har en MBA fra University of Chicago Booth School of Business.

Mød resten af Mastercards ledelsesteam

Mastercard