First-Party Trust-programmet adresserer first-party fraud, også kaldet friendly-fraud, ved at bygge bro mellem parterne og dermed muliggøre en bedre datadeling. Forhandlere og udstedere vil nu være udstyret med værktøjerne og teknologien til at bevise ægte køb og forhindre fejlbehæftede tvister.
Ved at bruge forbedrede data til at bekræfte kortholderens identitet gør First-Party Trust-programmet det muligt for udstedere og forhandlere at dele information for dermed at mindske forvirring blandt kortholdere og mere effektivt opdage tilfælde af first-party fraud.
Please accept functional cookies to watch this video.
First-party fraud opstår, når en kortholder foretager et legitimt køb, modtager varerne eller tjenesterne og derefter hævder, at det var bedrageri. Dette kan ske på grund af forvirring – de genkender simpelthen ikke beløbet – eller for at svindle forhandleren ved at udnytte tilbageførselsproceduren til at opnå en vare eller en tjenesteydelse gratis.
First-party fraud tegner sig for 75% af den svindel, som onlinevirksomheder oplever – og tallet fortsætter med at vokse. Eftersom udstederne mangler indsigten til med sikkerhed at vurdere påstande om førstepartsbedrageri, bærer forhandlere en stor del af den økonomiske byrde og oplever tab af omsætning, lager og tid i forbindelse med behandling af tilbageførsler.
Mastercard's First-Party Trust-program har til formål at eliminere førstepartssvindel fra betalingsøkosystemet og skabe et mere retfærdigt og afbalanceret system for alle. Ved at stille yderligere dataelementer til rådighed i både forhåndsgodkendelses- og tvistfasen kan forhandlere og udstedere have større tillid til at opdage tilfælde af førstepartssvindel, hvilket kan føre til bedre godkendelsesrater.
Forhandlere vil have mulighed for at dele forbedrede data og indsigter på transaktionstidspunktet eller på tidspunktet for tvisten. For at være berettiget til ansvarsbeskyttelse under programmet skal forhandlere sende ét datapunkt fra hver af følgende kategorier:
Forhandlere skal sende ét dataelement fra hver af følgende kategorier: enhedsfaktor og leveringsfaktor. Det tredje element skal enten være en af de anførte yderligere identitetsfaktorer eller et ubrugt element fra enheds- eller leveringsfaktoren.